| Kilder |
- [S2081] Ole Munk.
- [S7615] Jørgen Chr. Frølund (Troværdighed: 2).
I Kong Valdemars Jordebog nævnes saa godt som intet om Hammerum Herred. Senere i tiden hørte imidlertid en del af gaardene under Slottet Lundenæs i Skjern, hvor den kgl. lensmand boede. I Lundenæs Jordbog fra 1480 findes bl.a. følgende om gaarde i "Snebiærre Soghen" og de afgifter der svaredes af dem."Amtrop: Jep Hvid: 1 Pd. Smør (ca. 15 kg.), 8 Grot til Leding, 1 Skovsvin, ? Skovvogn". 1 Skovsvin er opfedet i skoven af Olden. Da skovene forsvandt maatte man yde hjemmefedet svin. Skoven har nok været der endnu 1480. Der vides ikke hvornaar Jep C har overtaget Trabjerg efter faderen, Christen Jepsen. Han nævnes første gang d. 6. maj 1486 hvor han var blandt de 13 sandemænd, der besegler et sandemandstov om Vejrum Præstebords ejendom (Repertorium 5878), dernæst "Jep Christiernss var vidne i Sale Kirke . dernæst d. 12 marts 1489, da han var foged paa Ginding Herredsting. Næste gang vi træffer ham er i Sale Kirke d. 26. april 1492, hvor han var med til at afsige en dom i anledning af en strid om noget gods i Malt og Gørding Herreder. (Reppertorium 7116). Hans meddommere var biskop Niels i Viborg, væbnerne Peder Nielsen i Tim, Albert Skeel i Hegnet, Oluf Pedersen i Spøttrup, Erik Juul i Svenstrup Hovgaard, Ejler Tun i Galtrup, Christiern Hvas i Kaas, Jens Kaas i Volstrup, Peder Brokkenhus i Lerbæk og bønderne Nis Sale i Nittrup og Svenning Tygesen i Trandum. At vi træffer Jep C som meddommer blandt saa mange fornemme adelsmænd viser, at han har været en betydelig og anset mand. Hans moder var en datter af adelsmanden #2038 Povl Qwie i Kviesgaard i Fabjerg sogn. Hendes broder #2039 Jes Qwie, der en tid var lensmand paa Riberhus, havde ejet Kviesgaard. Ved hans død afgav Jep Christensen og hans broder Chr. Christensen H. i Skave i et brev af 25. april 1493 den erklæring, at de ingen del havde i Kviesgaard.Endnu i to breve fra samme aar finder vi Jep C omtalt. I det første, der er dateret 13. april 1493, hedder det, "at Jep Cristiernsszen og Christiern Persszen, som kaldes Christiern Aal, forpligtes i Viborg i Niels Scriffueres Stue om det gods, hæderlig og velbaaren Kvinde, Fru Margret Christiernsdotter havde af forskrevne Cristiern Persszen og hans Fader, og som Jep Christensen havde delt i saa Maade, at Fru Margret skulle beholde samme Gods i sin Tid efter det Brev, hun havde af Per Aal og Cristiern Aal, men give dem hvert Aar 8 Tdr. Korn og Jep Cristiernsszen 4 Tdr." Bag paa dokumentet staar: "Fru Margret Qwies Brev, som Per Aal og Jep Cristiernsszen i Trabjerg have undt hende paa det Gods i Bølling 1493". Det andet brev er dateret "die bti Johannis ante portam latinam" (6. maj), og deri "kjende Per Jensszen Aal og Cristiern Persszen Aal sig skyldige at være til Jep Cristiernsszen i Trabiergh og Cristiern Cristiernsszen 2 Tdr. Byg aarlig af den Broderdel, som Brevudstederne arvede efter Jes Qwie i Gods i Bølling Herred, i hvilket Gods Jep og Cristiern Cristiernsszen have en Søsterdel af ret Arvedel, for det Gods, Jes Qwie udsatte, og hvori deres Fader have ret Arvedel; herfor gives nu Vederlag i en Gaard i Staffningh"
Omkring 1494 døde adelsmanden Niels Eriksen (Gyldenstjerne) #2044, og straks efter hans død opstod det rygte, at hans signet skulle være "gravet igen", hvorved formodentlig menes, at hans signet var blevet eftergjort, eller at den var blevet fjernet fra graven. Herover blev Niels E.G s datter, fru Inger paa Landting, meget foruroliget, og hun lod derfor sin foged optage vidne herom paa Ginding Herredsting d. 8. maj 1494. Jep Christiernsen var vidne i en sag om Niels Eriksens Gyldenstjernes segl. (Repertorium 7654)Her fordredes alle breve fremlagt, som var beseglet med hendes fars signet, med tilsagn om at ville staa bag ved dem, dersom seglet var retteligt anbragt. Der meldte sig imidlertid ingen andre med breve end Jep Christensen i Trabjerg, der havde eet, og paa dette fandtes seglet at være rettelig anbragt. Jep Christensen og hans broder # 1845 Christen Christensen i Skave ejede foruden Trabjerg, Hoager i Borbjerg og 1 gaard i Stendes i Ryde sogn, som forhen havde hørt til Stubber Kloster. Jep C nævnes i et vidne, dateret paa Viborg Landsting d. 2. juli 1496. Ved et brev af 1515 bekræfter kongen deres ejendomsret til nævnte gaarde.
Sidste gang vi møder Jep Christensen er 1517, da han sammen med broderen i Skave lod læse deres Lavhævd paa Trabjerg Gaard, Gaardsted og Bolsted med tilliggende marker.
Justitsprotokol 1716-26, fol. 810a-811a (Landsarkivet i Viborg: Hjerm og Ginding Herreder (B78A 3)). Jep Christensen i Trabjerg og hans broder Christen Christensens lovhævd af 28. Maj 1517. (Afskrift efter Ole Bech Knudsen).
Fol. 810 a-811a. Fredagen den 25. April 1517. Her følger en genpart gammel lovhævds brev,samme citeret forhen folio 570 og lyder som følger: "Alle Mænd som dette Brev ser eller hører læse hilse vi Clemen Jensen i Hestlund, Tinghører til Ginding Herreds den Dag, Svenning Tygesen, Niels Tyggesen i Stauflund, Svend Christensen, Jens Knudsen, Jens Priimdall, Jens Madsen og Peder Lassen i Mouenstrup, evindeligen med Gud kundgør vi med dette vort aabne Brev aar efter Guds Byrd 1517 den Torsdag næst før Pinsedag var skikket for os og flere god mænd denne Brev viser, Jep Christensen i Traberg og Christen Christensen, hvilke der lovligen æskede og fik et fuld Tingsvidne af 8 Dannemænd, som var Jens Knudsen i Sevel, Jens Primdall, Christen Harildsen i Trannum, Joen i Vutvig (?). Jens Madsen i Kylvraae, Jens Christensen i Bierte, Jens Jepsen ibidem og Bendt Nielsen i Sveistrup; hvilke fornte 8 Dannemænd vandt paa deres gode tro Sjæl og Sandhed at de saa og hørte, og nærværende hos var, at fornte Jep Christensen og Cristen Christensen deres Lovhævd høringe Mand var inden alle fire Stokke paa fornte Ting som var Svenning Tyggesen i Over Feldborig og Jep Thygesen i Stauflund, og vandt med Haand i Haand, og nye sammel ryst paa deres gode Tro Sjæl og hette Sandhed, at de nærværende hos var samme dag i Traberg og hørte og saa at fornte Jep Christensen og Christen Christensen gjorde deres Lovhævd og indvorde hver deres Gaarde, som de haver i vare i Traberg Gaarde og Gaardsted og Boelsted med alle sine Rettigheder, fire vegne til markmod Item indvorde de deres hegnede Skov og Kær, som der nu haver og deres fader før dennem. Item invorde de den skifte østen ved Svend Christensen hans Gaard. Item indvorde de Stauberg østen til Trabergriig, vesten til Borbjerg By Mark ved tager. Item indvorde de et stykke Jord vester paa Siffue Mark imellem Broen, Mose og sønder Adelvejen øster til den Sten som staar i Ager Stenen østen ved Bafvenhøj i vester, og til den store Sten, som staar vesten og sønden Morsdal og naar fra den, Sten efter Sten og Boelgrav, som staar vesten for enden paa Korstoft, og naar Sten efter Sten til den Sten og Boelgrav som for øster ende paa Brendtberg Mark, ner til den Sten som staar paa de Enge oven for Kyvlingestol, og saa nør over Dybdall, og saa naar Sten efter Sten til de Sten som staar i de nye Sønder Bygager, og naar saa Sten efter Sten grøn Træer i Skoven, og nør til de to Sten som staar øster i Bøgager næst vesten ved den liden Vej, og saa nør igennem Skoven til de to Engsten som staar norden Bøgager som nu er og været haver Engskel af lang Tid og nør over Engen til den Hovedsten mellem Traberg Mark, Rye Mark, og saa øster fra fornte Sten, og øster op med den grønne rund som Markskel imellem Traberg Mark og Ryd Mark, og saa øster til den Sten som staar i den Mose sønder fra Lang(vri), og saa øster og sønder fra den Sten og til den store Sten, som staar vesten ved Bafvenhøj. Item indvorde de den øster Haura Mark til Traberg østen ved Trabergriig, og nordenved den Adelvej som løber til Viborg, for Trabjerg rette Jord for deres og dennem, som rette Ejendom. Anden Jord der i Traberg, saa langt øster til Heedegaards Mark og Standis Mark vedtager, som Sandemænd haver gjort deres tov imellem Stendis Mark og Trabjerg Mark, og saa sønder og øster til Hedegaards Hus steds Mark vedtager, og saa øster og sønder til de sønder Adelveje som Nørskov i en Mark vedtager som løber imellem Viborg og Holstebro. Item indvorde de det høve Mark vesten Trabjerg Siighy og øster til Nørskov Mark udi fuld (fællig) Felle imellem Brutmose og sønder Adelvej, og vesten til den Sten som stande i den Agerrende østen ved Baufvenhøj. Item indvorde de dennem i fuld fællig i Sønder Hede til Tørvegrøft, Lyngslet og Fægang lige ved Borbjerg Bymark. Item indvorde de Tafvelbord og Tafvelbord fang. Disse fornte Gaarde og Gods, Skov og Mark, det indvendte fornte Jep Christensen og Christen Christensen for deres rette arvegods og købens rette ledings Gods alle fire vegne til Markemod, undtagen 1 Ørte Rug som Christen Ibsen og hans Forældre undte og gav til Borbjerg Kirke af deres egen Arv. Item undtagen Svend Christensen og Tøger Nielsen og deres Medarvinger, med deres Rettighed undtagen Enge i Sønderskov og Nørskov i Trabjerg Kær, og hvilke andet som de haver lod skifte Enge, som er afstenet eller stobbelt, og som de havde at kende paa efter Loven. Disse fornte Gaarde og Gods som for stander skrevet med hus (Jord), Ager og Eng, forte og Fægang, vaadt og tørt, intet undtagen (i nogen) maader, andet end som for stander skrevet, udover de alle andre uden dennem, som rette Ejermand er til Trabjerg, som forstander skrevet. Dette indsvor de med gode Bønder og Selvejere, og deres rette (kiøn) selvtolvte at være fornte Lovhævd lovligen tilbuden i 3 samfulde Ting, lovligen fast og funden af Fogden og gode Mænd, som det sig bør efter loven, og meldte fornte Lovhævds ved Fuldmagt at blive saa længe kionglig Bisper og uvildige Bønder efter Loven etc. At saa er i rette Sandhed, som for stander skrevet og Formænd for os undte, det stadfæster vi med vores Indsegl hængende inden for dette vort aabne Brev.
Datum anno die et loca ut supra.
Under Grevens Fejde blev Jep Christensens Gods forbrudt, men ( # 1846) M. Mads Hvid i Holstebro, den senere ejer af Estvadgaard, udvirkede, at Jep Christensens arvinger blandt hvilke hans moder var, i følge kongeligt brev af 1. decbr. (Fredag efter S. Andree Dag) 1542 til Mester Mads Ibsen Hvid, sognepræst i Holstebro, som havde været i kongens minde for sit, sin moders og sine medarvingers bondegods i Hardsyssel, fik Jep Christensens arvinger lov til at beholde deres bondegods ligesaa frit og for samme Landgilde som før Fejden.
Udover Nora Nielsdatter nævnes ogsaa at han skulle være gift med en Marine Jepskone?
|
før 1450 - eft. 1517 (68 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
