| Kilder |
- [S2291] Slægtstavler Frølund og JVO.
Min Midtjydske slægt. Http://home6.inet.tele.dk/jvo samt
Frølund og Sivebæk. Http://hammerum-herred.dk
- [S7615] Jørgen Chr. Frølund (Troværdighed: 2).
Peder Jørgensen Bjødstrup (5905)
PJF boede de første aar i Birk By, hvor han havde en selvejergaard. I 1688 købte han
den gamle herredsfogedgaard i Bjødstrup af herredsfoged Knud Jacobsen Barfod, men vi maa formode, at han ikke har været videre glad for købet, thi allerede aaret efter,1689, d. 29. august, sælger han den igen til Hans Thomsen, vist en slægtning af ham. Da skødet er usædvanlig langt, nøjes vi med at gøre enkelte uddrag deraf. Det begynder med disse venlige ord: " Kjendes jeg underskrevne Peder Jørgensen af Bjødstrup og hermed for alle vitterliggør, at jeg med min kjære Fader, Jørgen Christensen i Fastrup, samt mine Brødre, Søster, Slægt og gode Venners Raad, Vilje og Samtykke haver solgt, skødet og afhændet fra mig til ærlig og velfornemme Mand Hans Thomsen o.s.v." Undtaget fra salget var "tvende smaa Stykker Engskifter paa Vedstol Englukke, som tilforn er solgt og afhændet, samt et Stykke Eng, kaldet Esjorde, liggende mellem Itzoe (Besser) og Hammerum, hvilket bemeldte tvende Stykker Eng af velfornemme Mand Hans Thomsen selv skal indføre med rede Penge, som der staar i Pant for efter Pantebrevets indhold, og det ved lovlig medfart, om han det behager at indløse..Desuden har han betalt for mig al indhavende Boskab, som han i forskrevne Gaard haver forefunden, nemlig Panelværk i Stuerne, Borde og Bænke, Sengesteder samt alt andet Boskab,lidet og stort, løst og naglefast, intet undtagen." Men allerede et par aar efter købte Peder Jørgensen og hans svoger, Peder Jensen Høgild i fællesskab gaarden tilbage igen. Hans Thomsen kunne vanskeligt klare sig, saa han har nok været nødt til at sælge. Vi har en liste over indbo og besætning fra det aar, som paa det nærmeste maa stamme fra Peder Jørgensens tid. Derfor har den stor interesse og følger her: " I den liden Stue, et Egebord med et lukket Skab under, 2 Egebænke, , 1 Stykke Egepanel for Bordenden og Fyrpanel lukket Seng, 1 ny høj Ege-Mælkeskab, en Fyr Slaugbænk, 2 Eske Sædestole. I den store Stue, 1 Ege Spilseng, 1 Egeskive (Bord) med aaben Fod under,1 Egebænk for Bordenden, 1 Stykke Egepanel for Bordenden , 1 stor Egekiste med Laas for, 1 beslagen Kofert med Laas for, 1 beslagent Skrin med Laas for, 1 Egeskab med Laas for paa Væggen, 2 høje Eskestole, 1 Flintbøsse, 1 Fyrbøsse, 1 sort Spejl.-En Smørkerne, Brygger Redskab, 1 Kobberkedel til en Halvtønde, 1 Ølkar til 3 Tønder, 1 stor.... Heste og Hopper: 1 sort, brun Hest, 3 Aar, 1 rødblisset Hest, 3 ravnsorte Stude, 3 graahjelmet Stude, 2 sortgrimet Stude, 5 sorthjelmet Stude, nok 4 smaa sorthjelmet Ungstude og 1 ung rød Stud, 1 boldet Tyr, 1 rød Stud Ungnød, 1 ravnsort Stud Ungnød, 4 sorthoved Køer, 1 ravnsort , 1 sortgrimet og 1 rødhvid Ko, 1 sortgrimet Kvie og 1 sorthoved Kvie, smaa Creaturer, 1 Snes gamle Faar og en Snes Lam, nok en Snes andre unge Faarhøveder, 1 Ko udi Leje hos Peder Eriksen i Lund, endnu et broget Galtsvin og 4 Bitræer." Desuden nævnes "Tjenestekarlens Seng" og "Pigernes Seng".
Indtil Peder Jørgensens andet køb af Bjødstrup boede han i Birk By og havde der en selvejergaard. Sammen med sin broder, Jens Jørgensen i Sdr. Fastrup og Anders Pedersen i Langlund, som vist var hans svoger, havde han forpagtet Gjellerup Sogns Kongetiende, men det kneb meget at faa afgifterne ind, og ofte stod folk i restance i længere tid, og det var ikke ualmindeligt, at man maatte drive dem ind ved rettens hjælp. Det skete saaledes 1690 og 1692. Førstnævnte aar lod Jens Jørgensen i Sønder Fastrup paa sin broder Peders vegne indstævne for herredstinget for restancer paa Kongetiende for aarene 1688 og 1689 følgende personer: "Laurs Jensen i Hammerum for hans Anpart resterende Kongetiende for Anno 1689: Rug 3 Skp., Byg 3 Skp., i ligemaade for rede Penge 1 Skillings Mark; Bodil Christensdatter i Lille Agerskov for Rug 2 Fjdk., Byg 2 Fjdk., Boghvede 2? Skp.; Anders Nielsen i Nørum for 1688 og 1689, Rug 2 Skp., Byg 2 Skp.,Boghvede 2 Skp.; Jep Nielsen i Nørum for forstraktePenge 1 Mark, 2 Skilling; Christen Jensens Enke i Skovby for 1688, Rug 5 Skp., Byg 2? Skp.; Peder Madsen i Frølund Rug 2? Skp., Byg 2 Skp. alle samtlig her til Tinget i Dag at møde imod Dom. Men ingen mødte". " Den 15. April 1692 er der 12 Personer, som ikke havde betalt deres Tiende i rette Tid. De blev alle indstævnet her til Tinget i Dag at møde for Dom angaaende den resterende Kongetiende af Gjellerup Sogn, som var forfalden til Marts næst afvigte." Disse personer var "Christen Christensen i Frølund, Jens Knudsen i Ringstrup, Christen Christensen i Skovby, Anders Christensen ibedem, Anders Jensen i Gjellerup, Clements Enke, Niels Christensen i Hammerum, Kirsten Nielsdatter i Skovby, Christen Jensen i Gjellerup, Jens Jensen ibidem, Ole Nielsen samme sted. Og satte forskrevne Peder Jørgensen i Rette og formente forskrevne indkaldte Personer pligtig er og bør ovenbemeldte resterende Tiende inden 15 Dage at betale skadesløs med foraarsagede Omkostninger eller lide "Nem" og Vurdering i deres Bo og Gods, hvor det findes efter Loven og var Dom begærende. Saa blev alle paaraabt om de indkaldte eller nogen paa deres Vegne var til Stede herimod noget at svare, men ingen fremkom, hvorfor Sagen med Peder Jørgensens Bevilling til i Dag 14 Dage blev opsat". Selvejerbønderne i Hammerum Herred var, som andre steder, stolte og selvstændige folk, der optraadte med en vis sikkerhed og ikke taalte, at nogen kom deres rettigheder for nær. Der foreligger mange eksempler paa, at de ikke altid tog det hensyn til deres husbond, som ret og billighed krævede. Vel havde selvejerbønderne adskilligt flere rettigheder end fæstebønderne, og en af de vigtigste var, at de efter eget forgodtbefindende kunne handle med deres gaarde og ejendomme, dog skulle de, inden salg fandt sted, lade deres herskab det vide, for at han kunne faa lejlighed til at købe ejendommen, hvis frænderne ikke ville give højeste bud, men det havde de nu og da undladt. Det kunne herremanden naturligvis ikke være tjent med, hvorfor han anmodede delefogden i herredet om at paatale dette forhold. Delefogden var paa dette tidspunkt Peder J.F. i Bjødstrup. Den 7. januar 1699 fremkom han paa Herredstinget og " paa hans velbaarne Herskabs Vegne i Dag til første Ting forbød alle Selvejerbønder, hvis Herlighed ligger til Lundenæs, enten at sælge, skøde, pantsætte eller i nogen Maade afhænde nogen Bondeskyld eller Bonderettighed til nogen, førend de først efter Loven lovligen bliver velbaarne Herskab som Herlighedsejer tilbuden, hvor efter tredie Ting, efter foregaaende Kald og Varsel, han agter at tage Tingsvidne beskrevet."
1699, den 10. december havde Peder J.F. laant 40 Rdlr. af Claus Nielsen paa Højris, som med renter skulle tilbagebetales førstkommende Michelsdag 1700, men da han døde straks efter, gik forpligtelsen over til hans enke, Elle Jensdatter, og da hun straks efter giftede sig igen med #1869 Jens Madsen Remme,(se ogsaa tekstfil # 1005) blev det ham, der kom til at indestaa for de 40 Rdlr., hvad han da ogsaa selv var indforstaaet med, saaledes som nedenstaaende brev viser:
"Hilsen forsendt med Gud vor Herre! Kjære gode Ven Claus Nielsen. Er det min tjenstlige Begæring af mig underskrevne Jens Madsen Remme, nu boende i Bjødstrup, om det maatte behage min gode Ven Claus Nielsen i Højris, da ville jeg til mig tage den Gæld, som min Formand, salig Peder Jørgensen af Bjødstrup, var skyldig til eder, forskrevne Claus Nielsen, efter hans Obligations Indhold af Dato d. 10. December Anno 1699 meldende paa 40 Rdlr., siger 40 Rigsdaler, med et Aars forfalden Rente til 11. Juni førstkommende, og da tilforpligter jeg mig at svare og nøjagtigt at betale til forskrevne Claus Nielsen baade Capital og Rente til overbemeldte 11. Juni uden Skade og skadesløs i alle maader, saa det skal blive forbemeldte Claus Nielsen og hans Arvinger af mig og mine Arvinger aldeles skadesløs i alle Maader efter sal. Peder Jørgensens Obligation, som en Selvskyldner at svare og betale og til tryggeste Forsikring haver jeg dette med egen Haand underskreven og venligen ombødet min kjære Svoger og Broder, Christen Jørgensen i Hagelskjær, og Christen Madsen i Remme, som ovenbemeldte har lovet mig til Stadfæstelse at underskrive. Datum Højris den 17. Jan. 1702. Jens Madsen Remme, egen Haand. Til Vitterlighed: Christen Jørgensen, egen Haand. Christen Madsen, egen Haand."
Peder Graversen, som var gift med en datter af Jørgen Fastrup #996, havde af denne fæstet en gaard i Lind By, Rind Sogn, kaldet Gammelgard. Han var driftig og blev efterhaanden saa velhavende, at han kunne købe gaarden til selveje. Dette skete 1699, og den dag, skødet skulle afgives til de nye ejer, var Jørgen Fastrup med sine tre sønner Clement i Salholt, Christen Jørgensen i Hagelskjær og #996 Peder Jørgensen i Bjødstrup samt Peder Graversen og hans hustru forsamlede i Gammelgaard, hvor de blev enige om, at de 60 Rdlr., som Peder Graversen skulle give Jørgen Fastrup for gaardens Bondeskyld, skulle deles ligeligt mellem de tre sønner som arv, men pengene skulle overgives til #996 delefoged Peder Jørgensen i Bjødstrup, som saa senere skulle udbetale 20 Sletdaler til hver af brødrene. Skødet laa paa bordet, men Peder Jørgensen ville ikke underskrive det, førend Peder Graversen havde overrakt ham pengene. "Han talte derfor Pengene op paa Bordet for ham og satte dem paa Bordet ved Skødet". Først da skrev Peder Jørgensen under. Man var forsigtig, nar det drejede sig om penge, men delefogden naaede aldrig at faa brødrenes arv udbetalt, hvad vel nok skyldtes, at han døde snart efter, og omtrent ved samme tid døde ogsaa #1895 birkefogden Clement Jørgensen i Salholt, men da dennes søn, Jørgen Clementsen #1896 senere henvendte sig til Peder Jørgensens enke #998 Elle Jensdatter og hendes mand, Jens Madsen Remme i Bjødstrup, for at faa faderens arv udbetalt, nægtede de at betale ham de 20 Sletdaler, han naturligvis havde krav paa. Ilde berørt herover lod han sagen gaa til doms, idet han lod de Bjødstrupfolk stævnte for Herredstinget.
Da den nye arvestrid brød ud mellem Jens Madsen Remme i Bjødstrup og Jørgen Clementsen i Salholt, sendte denne to mand Niels Nielsen og Peder Madsen i Frølund, til Salholt for af Jørgen Fastrup at faa besked om, hvad der var foregaaet hos Peder Graversen den dag, da han fik skødet paa sin gaard i Lind. Den gamle mand, som man troede, laa paa sin "Sotteseng", vidnede klart og tydeligt trods sin høje alder og sin svaghed for de to mænd om den forening, der havde fundet sted mellem ham og hans tre sønner samt Peder Graversen og hans hustru i dennes gaard i Lind By, den dag han fik skødet. Dommen, der gik Jens Madsen Remme og hans hustru Elle Jensdatter imod, lød saaledes:" Efter slig Beskaffenhed ved jeg ikke rettere at kende, end Jens Madsen jo bør af sin nuværende Hustrus afgangne salige Peder Jørgensens Enke og hendes Børns Arvelodder at gøre Jørgen Clementsen fornøjelig og fyldest Betaling for de 20 Sletdaler, hans salige Fader Clement Jørgensen var tilberettiget, lige saa vel som hans Farbroder, Christen Jørgensen i Hagelskjær, er sket Fornøjelse for sin Anpart, efterdi ingen Bevisning for mig at fremlægge til deres Befrielse."
Jens Madsen Remme og hans hustru ville ikke modtage dommen, men appellerede den til Overetten i Viborg, hvor den blev kendt død og magtesløs:"Eftersom Jørgen Clementsen ingen Bevis producerer paa de fordrede 20 Sletdaler, som Loven anmelder at skulle ske, naar Gæld kræves efter død Mand, og Skifteforvalteren tilstaar, Christen Jørgensen i Hagelskjær krævede nogle Penge i Peder Jørgensens Sterfboe i Bjødstrup, men alt uden Bevis, hvorfor Fordringen paa Skiftestedet ej heller for gyldig er blevet ansat. Da bør den indstævnede Hjemtingsdom magtesløs at være, og Jens Madsen for Jørgen Clementsens Tiltale fri. Og betaler Jørgen Clementsen til Jens Madsen Remme unødvendig paaført Proces Bekostning med seks Rigsdaler." Denne dom faldt først 21.april 1708.
|
ca. 1660 - 1701 (41 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
